Vand

Vandet i Mellemøsten er sparsomt. Derfor er det vigtigt, at vi bruger det vand, vi har, med omtanke.

Indtil videre er der etableret mere end 200 vandreservoirs over hele Israel. Langt de fleste ligger i områder, hvor der ikke er naturlig tilgang til vand. Vandet bliver i stedet ledt fra undergrunden, fra floder eller samlet fra de sparsomme regnskyl. Vandet bliver renset og samlet i de enorme bassiner.

Nogle reservoirs bliver også brugt til fiskeopdræt. Det øger vandets gødningseffekt, og det er uvurderligt for at kunne pleje de nye skove og landbrug, der normalt ikke ville have særlig gode muligheder. Det gødede vand er så virkningsfuldt, at vi kan nøjes med at drypvande udvalgte steder.

Floderne i Israel skal løbende renses, så forurening ikke ødelægger naturlivet. Vi har deltaget i rensningsprojekter af blandt andet floderne Yarkon, Alexander, Lachish, Kishon, Ayalon, Taninnim og Poleg. Derudover arbejder vi med at afsalte havvand og rense brakvand, så det er brugbart til vanding.

Støt KKL’s arbejde for bedre brug af vandet  her.