Tu Bishvat nærmer sig

I den jødiske kalender finder vi en dato, den 15. i måneden shvat, der traditionelt er blevet kaldt Træernes Nytår. Den kaldes Tu bishvat som betyder “15. shvat”. På denne dag (der ligger i anden halvdel af januar eller første halvdel af februar) er det i jødedommen “Træernes nytår”. Det hænger sammen med, at det i Israel er omkring Tu Bishvat, at de første blomsterknopper på træerne springer ud. Dagen, der er en festdag (men ikke en helligdag med de dertilhørende regler). Mange markerer gerne denne dag med at spise 15 forskellige frugter.

I år falder dagen på den 17. januar. I den anledning har formanden for KKL-JNF World Avraham Duvdevani, skrevet følgende:

”Kære venner af KKL-JNF med kærlighed til naturen og til Israel.

Udtrykket ”mon markens træer er som mennesker” (5. Mosebog 20:19) bliver ofte brugt i forskellige sammenhænge. Den israelske digter Natan Zach, som døde for nyligt, udtrykte denne tanke i et digt, hvori han drager en parallel mellem mennesker og træer: ”Som et menneske, også et træ gror … Som træet, stræber et menneske opefter”.

Der er mange aspekter af ligheden og forbindelsen mellem træer og mennesker. Bibelen er fuld af billedsprog og metaforer, som forbinder mennesker og træer: ”De retfærdige blomstrer som en dadelpalme, de trives som et cedertræ fra Libanon” (Davids salme 92:13), eller ”Han er som et træ plantet ved siden af vandløb” (Davids salme 1:3) og mange andre.

I den jødiske legende litteratur, taler rabbinerne også om ligheden mellem mennesker og træer. Vore liv og livscyklusser har mange ting til fælles: frø, rødder, støtte, død. Ligheden reflekteres i ord, som refererer til faser i livet for både træer og mennesker: blomstrer, gror, visner, ældes. Det udtrykkes også i hebraiske navne, som vi giver vore børn: Alon (eg), Oren (fyrretræ), Tomer (dadelpalme), Rotem (ørken plante) og andre.

Denne parallel gør det muligt for os at gøre det, at plante et træ og derefter tage os af dets behov og se det vokse. På den måde bliver det en del af vores natur, vores identitet og vores adfærdskodeks.

I år, hvor vi markerer 120-året for dannelsen af KKL-JNF, vil vi også styrke vores indsats inden for rammerne af formel uddannelse. På denne Tu Bishvat vil vi i tilgift til helligdagens uddannelsesmæssige betydning i form af at bebo landet, praktisere omsorg for miljøet og forme vores omgivelser også fremhæve fremtidige generationer til at være ”en sund sjæl i et sundt legeme”, med værdier og robusthed til at håndtere livets udfordringer.”.

Bestyrelsen for KKL Danmark sender vore hjerteligste hilsener og siger tak for jeres trofasthed med ønsket om at KKL’s indsats gennem 120 år har været med til at sætte fokus på naturen.

Carsten Skov

Status for 2021

Ved årsskiftet ligger det lige for at gøre status over aktiviteterne i 2021. Et på mange måder usædvanligt år, som har budt på store udfordringer, både herhjemme og i Israel.

Så meget mere grund er der til at glæde sig over de resultater, der er opnået inden for blandt andet følgende områder:

Udbredelse af adgang til naturoplevelser
Etablering af parkanlæg i lokalsamfund
Beskyttelse af dyreliv, herunder fuglebestanden i Hula Lake Park
Sikring af naturoplevelser for handicappede
Udendørs rekreative faciliteter ved hospitaler
Sikring og beredskab for befolkningen i området op mod Gaza-striben
Indkvartering og rekreative faciliteter ved Field and Forest Education Centers
Bekæmpelse af skovbrande / Genetablering af skovområder

I KKL-JNF Danmark er vi glade for det engagement og venskab, der bliver lagt for dagen i arbejdet for et styrket Israel.

Se videoklip fra Israel

En forsinket Chanukah-hilsen

Kære ven og medlem af KKL-JNF Danmark. 

Så er det endnu en gang nået til det tidspunkt på året, hvor højtiderne kolliderer. Julen kan dog ikke overdøve Chanukah. Miraklet er absolut værd at ’varme’ sig på i en kold tid, hvor corona stadig er en plage og hvor vi alle er underlagt restriktioner og anbefalinger om forsigtig og hensynsfuld adfærd. 

I KKL-JNF Danmark ser vi frem til 2022 med håb om glæde og tryghed for dig, din familie og dine venner – og med håb om, at KKL-JNFs natur-, vand- og miljø-aktiviteter fortsat vil glæde og gavne mennesker, både i og uden for Israel. 

Selv om Chanukah er overstået, så håber vi, at du/I har haft en god Chanukah og håber også, at den foreståen jul kan bringe glæde. 

Med venlig hilsen 
Carsten Skov 
Formand for KKL-JNF Danmark 

KKL er sandsynligvis verdens ældste miljøorganisation
Allerede i 1901 begyndte KKL at samle penge ind blandt jøder over hele verden for at kunne opkøbe jord og plante eukalyptustræer i Palæstina. Området var dengang præget af tørke og sumpe, og eukalyptustræerne hjalp både med at dræne og gøre landet frodigt og grønt igen. Det blev en tradition at donere et træ for hvert nyfødt barn – et cedertræ for en dreng og en cypres eller et fyrretræ for en pige. I dag etablerer KKL bl.a. vandreservoirer, indsamler regnvand, afsalter havvand og renser spildevand for at reducere forbruget af grundvand i husholdning og industri, og ikke mindst i landbruget. I dag kommer over 80% af al vandforbrug i Israels landbrug ikke fra grundvand.

KKL har i dag et verdensomspændende netværk af forskere, der hjælper hinanden på tværs af politiske uoverensstemmelser. Ønsket om at gøre noget for sammen at redde verden tilsidesætter politik. Bl.a. hjælper forskere lande, som har samme klimamæssige udfordringer som Israel, fx Filipinerne og Rwanda.

Økologi er ikke nye begreber i jødedommen. Allerede i bibelen findes der mange eksempler på, hvordan både Gud og mennesker ønsker, at der skal passes på naturen. Og der er regler for menneskers adfærd overfor alt levende.

I Skabelsesberetningen, hvor det beskrives, hvordan Gud i løbet af syv dage skaber verden, begynder det hele med lyset. Så følger himlen, jorden og havene. De næste dage skabes frø, urter, træer, solen, månen og stjernerne. På den fjerde dag myldrer levende væsner frem på jorden, fisk vrimler i vandet og fugle svæver under himlens hvælving. Femte dag kommer de vilde dyr, kvæg og ”alle arter af jordens kryb”. Hver aften ser Gud på sit værk, og siger til sig selv, at ”det er godt”.

Endelig den sjette dag er turen kommet til mennesket. Gud velsigner og befaler menneskene, at de skal gøre sig til Herre over jorden og herske over alle andre levende væsener. Og uanset vores forhold til, og fortolkning af, biblens ord, så er det sådan, det er i dag: menneskene har magten over jorden og alt, hvad der levende. Spørgsmålet er, hvor godt vi håndterer det.  I jødedommen findes en række regler og traditioner, der skal hjælpe menneskene med at huske, at med magten følger et ansvar for alt det levende, vi har kontrol over.  Tidligere overrabbiner Bent Melchior fortolkede udtrykket ”herske” med at ”passe på”.

I skabelsesberetningen er der endnu en dag: den syvende, som beskrives som Guds hviledag – Shabbat. Hviledagen gælder også for mennesker, alle deres husdyr og for jorden. I Tredje Mosebog, præciseres det, at når det jødiske folk efter 40 års vandring i ørkenen kommer til Israels land, skal de dyrke markerne i seks år, men hvert syvende år skal jorden holde fuldstændig hvile.

”I seks år skal du tilså din mark, og i seks år skal du beskære din vingård, og du skal indsamle landets afgrøde. Men i det syvende år skal landet have en fuldstændig hvile, en sabbat for Herren”.

Det er en moderne økologisk tankegang, der har en kilde i en urgammel bibelsk tekst.
Blandt religiøse jøder tages forbuddet mod arbejde alvorligt, både for mennesker, dyr og jord. I Israel lægges mange marker brak hvert syvende år, for at jorden kan hvile og hele og blive klar til nye seks år, hvor der skal produceres afgrøder.

Det kaldes Shmita. I løbet af dette år må der hverken pløjes, sås, beskæres eller høstes. Der må gerne vandes, gødes, klippes og sprøjtes – men kun for at jorden ikke skal lide i løbet af året. Frugter og andre afgrøder, der gror af sig selv, må gerne plukkes og spises.
Fordi lovene blev fortolket til udelukkende at vedrøre Israels land, var de ikke et stort jødisk fokus i de næsten 2.000 år, hvor få jøder boede i Israel. Da jøder begyndte at vende tilbage til Israel i stort tal, i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede, skabte Shmita nogle væsentlige forhindringer og spørgsmål for de tidlige samfund i Israel, idet han på den ene side forsøgte at holde sig tro mod landets gamle lov, og på den anden side at opfylde de nødvendige betingelser for komfort, de havde vænnet sig til i moderne europæiske landbrugs- og økonomiske systemer.

Rabbinerne har i vor tid fortolket lovene, således at de kan efterleves også i det moderne samfund.  For KKL´s vedkommende vil det gælde at i indeværende jødiske år vil man ikke plante nye træer, men man vil plante træerne når dette år er afsluttet. Hvis man vil støtte KKL’s arbejde og ikke i indeværende år plante træer vil man kunne yde sit bidrag til KKL ved blandt andet at indbetale penge til vores konto i Arbejdernes Landsbank: 5301 – 0277421.

Bent Lexner
Medlem af bestyrelsen

KKL-JNF sikrer en bæredygtig fremtid for Israel

KKL-JNF blev etableret i 1901 som en af verdens ældste og mest betydningsfulde organisationer inden for miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling.

På mandat fra regeringen fungerer KKL-JNF som Israels nationale skovforvaltning og landudviklings-myndighed. I denne egenskab forvaltes 120.000 hektar skove – herunder tilplantede arealer – og åbne områder. Samtidig bliver der taget initiativ til og gennemført talrige nationale landudviklings-projekter som udvider livskvaliteten for alle landets indbyggere.

[Læs mere]

KKL-JNF på COP26 i Glasgow

KKL-JNF fortsætter sit arbejde med at forholde sig til og at imødegå klimaændringer og giver derfor udtryk for sine holdninger til dette vigtige spørgsmål. Den 10. november 2021 deltog KK-JNF-repræsentanter, Dr. Doron Markel og Dr. Gilad Ostrovsky, i en fælles session for KKL-JNF og Ministeriet for Miljøbeskyttelse ved UNFCCC COP26 i Glasgow.

[Læs mere]

Agamon Wildlife Rehabilitation Center

Agamon Wildlife Rehabilitation Center i Hula Lake Park er den eneste vildtklinik i det nordlige Israel, og landets eneste dyrelivsrehabiliteringscenter.

At hele en ørns brækkede vinge, hjælpe en sortvinget kite med at genlære jagtfærdigheder, operere på en stenmår, fodre en forældreløs ugle: Bare endnu en dag på KKL-JNF’s Agamon Wildlife Rehabilitation Center.

[Læs mere]

Løbeild i Jerusalem Hills

Sent i går eftermiddag – 15. august – opstod der brand i nærheden af Beit Meir i Jerusalem Hills. Det varme vejr og stærke vinde fik ilden til at sprede sig hurtigt og truede også andre nærliggende byer. Tusinder af beboere blev evakueret fra deres hjem i Beit Meir, Shoeva, Shoresh, Ksalon, Ramat Raziel og Givat Ye’arim.

KKL-JNF brandslukningshold arbejdede sammen med brand- og redningstjenestepersonale hele natten for at bekæmpe flammerne. Efterhånden som natten gik på, ophørte vinden, og temperaturerne blev gradvist afkølet, hvilket gjorde det muligt for holdene at bremse brandens spredning. Yderligere KKL-JNF-hold ankom i de tidlige morgentimer for at give forstærkning og hjælpe med at forhindre muligheden for fornyet brand i de varmere timer på dagen.

Se video optaget af KKL-folk på stedet

Læs mere KKL-JNFs indsats mod løbeilden