Ni måneder efter at være blevet alvorligt såret ved terrorangrebet på Zaventen International Airport i Bruxelles den 22. marts i år, opfyldte Walter Benjamin, der er jøde, sit løfte om at plante et træ i Israel til ære for den mand, der bidrog til at redde hans liv: Hassan Elouafi, en belgisk muslim hvis forældre kommer fra Marokko.
Fem dages kamp mod flammerne
Mød KKL-JNFs skovpersonale, som har bekæmpet brande i skove og naturarealer døgnet rundt.
Mellem den 22. og 27. november er knap 1.700 hektar naturområder, heraf godt 700 hektar skov, brændt ned i 63 brande. Statistikken, der indgår i nedenstående video, er opgjort pr. 27. november.
Brande ødelægger – Genetablering koster penge
Det er dybt tragisk at være vidne til skovbrandene i Israel i skrivende stund.
Tankerne går til de mennesker, der er berørt – og som bliver evakueret. Tankerne går også til de brandfolk og frivillige, der sætter ind på at slukke brandene og på at begrænse skaderne. Endelig går tankerne til de store genopbygningsopgaver, der venter forude.
Under alle omstændigheder ligger der store opgaver forude med at genskabe de skov- og dyrkningsområder, der er gået til i branden – og ikke mindst med at tilvejebringe de økonomiske ressourcer til dette arbejde.
Jeg skal derfor kraftigt opfordre DIG – uanset om du er medlem af KKL-JNF Danmark – til at støtte arbejdet. Du kan enten købe træer for at bidrage til genplantning af de ødelagte skovområder eller støtte arbejdet generelt.
Med venlig hilsen
Carsten Skov, formand for KKL-JNF Danmark
Stå sammen om at bygge en grøn fremtid i Mellemøsten
Israels Arava Institute for Environmental Studies fejrer 20 års jubilæum. I denne periode har man bragt studerende med israelsk, palæstinensisk og jordansk baggrund sammen om instituttets innovative indsats for miljø og fred.
Det var en dejlig WIZO-WALK 2015
På en af sommerens sjældne varme dage travede en gruppe friske vandrere afsted på årets WIZO-WALK.
Det var en dejlig dag med både interessante indlæg om egnen, hyggeligt selskab, sol og sommer.
KKL er glad for endnu engang at være samarbejdspartner i arrangementet.
Mobile beskyttelsesrum
Kære KKL-ven,
KKLs folk er på arbejde under beskydning, ofte i helt åbne ubeskyttede områder i ørkenen, i skovene og på markerne. Trods 100vis af raketter og missiler, der affyres fra Gaza, fortsætter KKLs folk deres vigtige arbejde i området: pasningen af skovene, vand-projekterne, afgrøderne og forskningsstationerne. Også de mange unge frivillige og studerende på KKL miljø-uddannelsesinstitutioner i det nordlige og sydlige Gaza-område fortsætter ufortrødent.
KKL har udviklet et mobilt beskyttelsesrum, der kan stilles op i de mest sårbare områder. Hvert beskyttelsesrum vejer 10 tons, kan rumme ni personer og er udviklet til at kunne beskytte mod missiler. Hvert beskyttelsesrum koster 39.000 israelske shekel, svarende til ca. 63.000 danske kroner. KKL i de nordiske lande er gået sammen om at samle så mange penge ind som muligt og så hurtigt som muligt til køb af beskyttelsesrum.
HJÆLP OS – HJÆLP KKL-FOLKENE I OMRÅDET – HJÆLP ISRAEL.
DONER NU via netbank: 8401 – 1187048. Mærk din donation: BESKYTTELSESRUM
DONER NU via gironummer: 73 – 86838222. Mærk din donation BESKYTTELSESRUM
KKL på arbejde i missilregn
Iført hjelme og skudsikre veste har KKL-folk siden slutningen af juni arbejdet i markerne og skovene i det vestlige Negev og langs grænsen til Gaza, selv om et stort antal missiler har ramt området. Afgrøderne er blevet passet, men det har navnlig været vigtigt at slukke små og store brande, der er opstået efter missilnedslag.
Læs resten
Rejsedagbog fra Israel 6. marts 2014
Dagen startede med et besøg ved Kibbutz Maashabe Sades fiskedamme, hvor vi så, hvad der var kommet ud af det KKL/Danmark-støttede projekt. Vandet hentes op fra en stor aquifer, der er beliggende I 500 meters dybde. Selv om vandet er saltholdigt, kan det godt bruges til at holde fisk i. Fisken er en australsk havaborre.
Vi havde en meget spændende guidet tur i Yeruham Park, vest for Yeruham by. Området rundt om parken blev etableret allerede i 1951, i den nordlige dele af Negevørkenen. Indtil for nylig har byen lidt af store sociale problemer og stor arbejdsløshed. Nu er Yeruham blevet et satsningsområde, og mange ressourcer er linvesteret i at afhjælpe disse problemer.
I Yeruham Park ligger der et flodløb som i mange år var hårdt belastetaf forurening, men i 90erne blev den renset op. KKL har plantet træer rundt om parken, så den med tiden vil blive et populært udflugtsmål.
Rejsedagbog fra Israel 5. marts 2014
I dag tog vi af sted til Yatir skoven, der med over 4 millioner plantede træer er den største menneskeskabte skov i Mellemøsten. Skoven har et stort potentiale i forhold til turisme, også fordi der rundt om i skoven befinder sig adskillige arkæologiske seværdigheder. KKL støtter med bl.a. restaureringsarbejde, og med anlæggelse af infrastruktur og rekreative områder.
Fra Yatir kørte vi syd om Beer Sheva til Ambassadors Forest, hvor vi mødte Itzhah Moshe (xxxx) og et hold af hans kolleger. KKL deltager i et LTER – Long Term Ecological Research – projekt i Yatir, som Danmark støtter i en 3-årig periode.
Rejsedagbog fra Israel 4. marts 2014
Første stop på dagens program var Hula Valley ved Golan højderne. Her mødtes vi med Aviram Zuk, leder for KKLs øvre Galilea region. Vi fik en guidet tur i dalen, h vor vi så det smukke landskab som en gang lå under vand, men som nu er grønt og frodigt.
Aviram Zuk fortalte om Sløruglernes forekomst i området, og hvorledes deres tilstedeværelse har hjulpet landmændene i området med deres jordbrug. Sløruglen er et rovdyr som æder markmus, der kan ødelægge mange afgrøder, hvis de får mulighed for det. Det er estimeret at en familie af slørugler på årlig basis konsumerer omtrent 3,500 markmus. Slørugleprojektet har gjort at de lokale landmænd kan drive økologisk jordbrug uden brug af sprøjtemidler. KKL vil opstille ca 50 redekasser mere i området for at hjælpe sløruglernes muligheder for blive i området.