Første stop på dagens program var Hula Valley ved Golan højderne. Her mødtes vi med Aviram Zuk, leder for KKLs øvre Galilea region. Vi fik en guidet tur i dalen, h vor vi så det smukke landskab som en gang lå under vand, men som nu er grønt og frodigt.
Aviram Zuk fortalte om Sløruglernes forekomst i området, og hvorledes deres tilstedeværelse har hjulpet landmændene i området med deres jordbrug. Sløruglen er et rovdyr som æder markmus, der kan ødelægge mange afgrøder, hvis de får mulighed for det. Det er estimeret at en familie af slørugler på årlig basis konsumerer omtrent 3,500 markmus. Slørugleprojektet har gjort at de lokale landmænd kan drive økologisk jordbrug uden brug af sprøjtemidler. KKL vil opstille ca 50 redekasser mere i området for at hjælpe sløruglernes muligheder for blive i området.