Kære ven og medlem af KKL-JNF Danmark.
Så er det endnu en gang nået til det tidspunkt på året, hvor højtiderne kolliderer. Julen kan dog ikke overdøve Chanukah. Miraklet er absolut værd at ’varme’ sig på i en kold tid, hvor corona stadig er en plage og hvor vi alle er underlagt restriktioner og anbefalinger om forsigtig og hensynsfuld adfærd.
I KKL-JNF Danmark ser vi frem til 2022 med håb om glæde og tryghed for dig, din familie og dine venner – og med håb om, at KKL-JNFs natur-, vand- og miljø-aktiviteter fortsat vil glæde og gavne mennesker, både i og uden for Israel.
Selv om Chanukah er overstået, så håber vi, at du/I har haft en god Chanukah og håber også, at den foreståen jul kan bringe glæde.
Med venlig hilsen
Carsten Skov
Formand for KKL-JNF Danmark
KKL er sandsynligvis verdens ældste miljøorganisation
Allerede i 1901 begyndte KKL at samle penge ind blandt jøder over hele verden for at kunne opkøbe jord og plante eukalyptustræer i Palæstina. Området var dengang præget af tørke og sumpe, og eukalyptustræerne hjalp både med at dræne og gøre landet frodigt og grønt igen. Det blev en tradition at donere et træ for hvert nyfødt barn – et cedertræ for en dreng og en cypres eller et fyrretræ for en pige. I dag etablerer KKL bl.a. vandreservoirer, indsamler regnvand, afsalter havvand og renser spildevand for at reducere forbruget af grundvand i husholdning og industri, og ikke mindst i landbruget. I dag kommer over 80% af al vandforbrug i Israels landbrug ikke fra grundvand.
KKL har i dag et verdensomspændende netværk af forskere, der hjælper hinanden på tværs af politiske uoverensstemmelser. Ønsket om at gøre noget for sammen at redde verden tilsidesætter politik. Bl.a. hjælper forskere lande, som har samme klimamæssige udfordringer som Israel, fx Filipinerne og Rwanda.
Økologi er ikke nye begreber i jødedommen. Allerede i bibelen findes der mange eksempler på, hvordan både Gud og mennesker ønsker, at der skal passes på naturen. Og der er regler for menneskers adfærd overfor alt levende.
I Skabelsesberetningen, hvor det beskrives, hvordan Gud i løbet af syv dage skaber verden, begynder det hele med lyset. Så følger himlen, jorden og havene. De næste dage skabes frø, urter, træer, solen, månen og stjernerne. På den fjerde dag myldrer levende væsner frem på jorden, fisk vrimler i vandet og fugle svæver under himlens hvælving. Femte dag kommer de vilde dyr, kvæg og ”alle arter af jordens kryb”. Hver aften ser Gud på sit værk, og siger til sig selv, at ”det er godt”.
Endelig den sjette dag er turen kommet til mennesket. Gud velsigner og befaler menneskene, at de skal gøre sig til Herre over jorden og herske over alle andre levende væsener. Og uanset vores forhold til, og fortolkning af, biblens ord, så er det sådan, det er i dag: menneskene har magten over jorden og alt, hvad der levende. Spørgsmålet er, hvor godt vi håndterer det. I jødedommen findes en række regler og traditioner, der skal hjælpe menneskene med at huske, at med magten følger et ansvar for alt det levende, vi har kontrol over. Tidligere overrabbiner Bent Melchior fortolkede udtrykket ”herske” med at ”passe på”.
I skabelsesberetningen er der endnu en dag: den syvende, som beskrives som Guds hviledag – Shabbat. Hviledagen gælder også for mennesker, alle deres husdyr og for jorden. I Tredje Mosebog, præciseres det, at når det jødiske folk efter 40 års vandring i ørkenen kommer til Israels land, skal de dyrke markerne i seks år, men hvert syvende år skal jorden holde fuldstændig hvile.
”I seks år skal du tilså din mark, og i seks år skal du beskære din vingård, og du skal indsamle landets afgrøde. Men i det syvende år skal landet have en fuldstændig hvile, en sabbat for Herren”.
Det er en moderne økologisk tankegang, der har en kilde i en urgammel bibelsk tekst.
Blandt religiøse jøder tages forbuddet mod arbejde alvorligt, både for mennesker, dyr og jord. I Israel lægges mange marker brak hvert syvende år, for at jorden kan hvile og hele og blive klar til nye seks år, hvor der skal produceres afgrøder.
Det kaldes Shmita. I løbet af dette år må der hverken pløjes, sås, beskæres eller høstes. Der må gerne vandes, gødes, klippes og sprøjtes – men kun for at jorden ikke skal lide i løbet af året. Frugter og andre afgrøder, der gror af sig selv, må gerne plukkes og spises.
Fordi lovene blev fortolket til udelukkende at vedrøre Israels land, var de ikke et stort jødisk fokus i de næsten 2.000 år, hvor få jøder boede i Israel. Da jøder begyndte at vende tilbage til Israel i stort tal, i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede, skabte Shmita nogle væsentlige forhindringer og spørgsmål for de tidlige samfund i Israel, idet han på den ene side forsøgte at holde sig tro mod landets gamle lov, og på den anden side at opfylde de nødvendige betingelser for komfort, de havde vænnet sig til i moderne europæiske landbrugs- og økonomiske systemer.
Rabbinerne har i vor tid fortolket lovene, således at de kan efterleves også i det moderne samfund. For KKL´s vedkommende vil det gælde at i indeværende jødiske år vil man ikke plante nye træer, men man vil plante træerne når dette år er afsluttet. Hvis man vil støtte KKL’s arbejde og ikke i indeværende år plante træer vil man kunne yde sit bidrag til KKL ved blandt andet at indbetale penge til vores konto i Arbejdernes Landsbank: 5301 – 0277421.
Bent Lexner
Medlem af bestyrelsen