Fra den tidlige morgenstund besøgte vi Canada Ayalon Park, nord for Jerusalem, hvor vimødtes med Johannes Guagnin, som er forsknings- og foreign relations koordinator. Vi blev introduceret for KKLs projekter i Canada Ayalon Park, der er en af Israels mest besøgte parker, på grund af KKLs engagement i at restaurere og bevare parkens historiske områder. Det seneste projekt KKL har stået for i parken er konstruktionen af en 12 km cykelsti på tværs af parken, en vigtig bidragsyder til parkens 300.000 årlige besøgende.
Canada Ayalon Park har en stor biologisk mangfoldighed, deriblandt mange forskellige træ- og fuglearter at. I dag er KKL ansvarlig for at vedligeholde parkens mange træer såvel som for udviklingen af nye rekreative stier i parken. Parken indgår i det såkaldte LTER (Long Term environmental Research) program, som registrerer ændringer i økosystemers biodiversitet over tid, inklusiv ændringer der kan tilskrives klimaændringer.
Derefter mødtes vi med Amir, der er ansvarlig for vedligeholdelse af brandbælter i KKL’s skove. Det foregår blandt andet i et samarbejde med beduiner fra Negev-ørkenen, hvis geder mangler græsning. KKL betaler for transport og pasning af geder fra Negev til skovene omkring Jerusalem, hvor de holder vegetationen nede i brandbælterne. Dette er tilsyneladende en win-win situation, fordi beduinerne får græs til deres dyr og KKL sparer rigtig mange penge ved ikke at skulle fjerne opvækst af vegetation i brandbælterne.
Turen gik derefter nordpå til Kibbutz Giv’at Haviva, som er et uddannelsescenter 10 km nordøst for Hadera. Kibbutz Haviva tilbyder her unge jøder og arabere en 3 årig overbygning til læreruddannelsen, hvor der lægges vægt på fredelig sameksistens blandt områdets forskellige etniske grupper. For at kunne tilbyde disse programmer er det behov for at udvide områdets faciliteter og renovere nogle eksisterende bygninger som boliger for frivillige lærere i alderen 28 til 32. Projektet omfatter desuden at tilbyde billige mødefaciliteter for organisationer o.l. fra hele Israel, der ikke har økonomiske ressourcer til at bruge traditionelle hoteller o.l.
Næste stop var Biriya Forest i øvre Galilea. Her har KKL et mål om at opgradere vandforsyningen til området ved at installere et nyt og større rørsystem som vil kunne fungere bedre i et eventuelt tilfælde af skovbrand. Man har en idé om at erstatte de eksisterende ¾ tomme rør med 6 tommers rør,, som strække sig over en afstand på 1600 meter.
Vi mødtes med Kalil Adar som er direktør for KKLs nordlige region – han viste os et andet projekt i Biriya Forest. Midt i skoven ligger det en lille kilde, Ein Marganit. Før i tiden blev den flittig brugt som vandingskilde for nærliggende jordbrug, og KKL ønsker at anlægge en sti ved kilden således at besøgende kan nyde synet af et rindende vandløb..
à Kibbutz Hagoshrim
Vi overnatter på kibbutz Hagoshrim. Danmark har ydet støtte til et vandrensningsprojekt, således at vandet kan benyttes til landbrugsformål.